Balladesang på Broby Gamle Skole. Foto Franseska Mortensen www.franseska.dk

Ballader er et andet ord for folkeviser, der ofte er lange, fortællende og dramatiske. Mødet med balladen kan være fascinerende og skelsættende. De skal synges dansende i et godt tempo med den rette forsanger, hvis vigtigste opgave er at sørge for, at det bliver rytmisk og dansant. De fleste har dog kun mødt balladen i Højskolesangbogens version, som er en redigeret form, der er tilrettet en anden fællessangstradition og derfor lader forlægget noget tilbage at ønske både, rytmisk, musikalsk og oplevelsesmæssigt.  

 Mit forhold til balladerne

Jeg har været fascineret af balladen og dens univers i mange år. Der er mange måder at dyrke balladen på. Man kan tage udgangspunkt i dansen, musikken og/eller historien. Balladen er f.eks. gennem tiden blevet set som folkets opgør mod eliten eller et sted, hvor kvinder finder en særlig styrke og fællesskab. Og det er jo det særlige ved folkemusik, at man kan finde det, man søger, og bruge det til det, man har brug for. Der er ikke noget krav om hvad , hvorfor og hvordan. Under alle omstændigheder synes jeg, at de er dragende, disse arketypiske fortællinger om livets grundlæggende begivenheder, der, hvis man lytter efter, kan give svar på mange af livets store spørgsmål, før, nu og for altid.

Dansen

Mit udgangspunkt er som danser dansen, men det betyder jo ikke at de andre 2 dele falder bort, for det er jo et hele. I nogle kulturer er det endda et så stærkt hele, at der kun findes et ord for det at synge, danse og spille, hvor vi i vesten deler det op i 2 eller 3 begreber med hvert sit eget navn. 

Når jeg siger, at mit udgangspunkt er dansen, er det derfor udelukkende for at betone, at for mig er balladen primært en dansevise, altså en historie, der synges med henblik på, at der danses til. Det giver en helt særlig helhedsoplevelse at danse sin sang, når man kropsligt kan understøtte sine højdepunkter og betoninger i historien.

Balladen i Danmark

Balladedansen er kun sporadisk overleveret i levende tradition i Danmark, men vi har en på verdensplan enestående samling af nedskrevne ballader bevaret. Til gengæld er sang-og dansetraditionen overleveret til nutiden flere andre steder i Europa, især på Færøerne og i Bretagne, hvor den urgamle tradition er bevaret på 2 meget forskellige måder.

Vi kan altså i Danmark skele lidt til de to steder, når vi bruger vores egne ballader, som for manges vedkommende går igen andre steder i Europa på samme måde som eventyrene. 

Sådan bruger jeg balladen

Jeg bruger balladen til at fortælle historier for mine børn og andre og som fællesskabsskabende indslag i forbindelse med forskellige undervisningssituationer. Der findes historier til alle aldersgrupper og lejligheder. 

Og så bruger jeg den naturligvis i sin allernaturligste form, når jeg synger og danser sammen med andre balladesangere i timevis, så vi opnår den der vidunderlige trancetilstand i krop og sjæl, som ingen, der ikke har prøvet det selv, kan forestille sig.

Brug af balladen i skolens dansk- og historieundervisning

Balladen kan bruges som en del af dansk- og historieundervisningen i skolen. 

Jeg synes, at eleverne forholdes en meget stor del af oplevelsen og dermed forståelsen, når balladen bliver gennemgået som et stykke litteratur, for det er som at læse et partitur uden at høre musikken.

Der er også meget at hente sprog- og kulturhistorisk, fordi balladerne afspejler den tid og de begreber, der rådede, da de blev brugt.

Netop begreberne viser hen til historiske perioder og deres måde at betragte livet på, og det kan der drages mangen god snak og paralleller til vor tid ud af.